🐾
NEMDYR
Rodmundgopler (Rhizostomeae) Rhizostoma octopus

Lungegople

Vægt
10-20 kg
Levetid
1 år
Levested
Nordatlanten, Nordsøen og de danske farvande
Diæt
🥩
Status
Ikke truet

"Lungegoplen er en af de største gopler i de danske farvande. Den ligner en kæmpe, hvidlig paddehat med en blålig kant, der elegant pulserer gennem vandet."

Trusselsniveau

2

📖 Havets milde gigant

Forestil dig at svømme i Vesterhavet og pludselig se en stor, hvid bold på størrelse med en fodbold. Det er lungegoplen! Selvom den ser overvældende ud, er den faktisk en af de mest fredelige gopler, vi har. I modsætning til den røde brandmand, behøver man ikke frygte lungegoplen. Den har fået sit navn, fordi dens mange mundarme kan minde om strukturen i en lunge, og dens latinske navn 'octopus' henviser til de otte tykke arme, der hænger ned under den store klokke.

🌍 Levested

Lungegopler trives i de tempererede områder af Atlanterhavet og er meget almindelige i Nordsøen og Kattegat. De foretrækker kystnære områder, hvor der er masser af plankton. Om efteråret ser vi dem ofte skyllet op på de danske vestkyststrande, når de stærke strømme fører dem tæt på land. De lever frit svømmende i de øverste vandlag (pelagisk), hvor sollyset hjælper med at holde liv i deres fødekæde.

🍖 Føde & Jagt

Lungegoplen er kødæder, men den jager ikke store byttedyr. Den lever af mikroskopisk dyreplankton og små krebsdyr. Når den pulserer med sin store klokke, skaber den en vandstrøm, der fører plankton hen mod dens otte mundarme. Her bliver de små organismer fanget i slim og suget ind gennem de små huller. Man kan sige, at den 'drikker' sin mad frem for at tygge den.

❤️ Formering

Gopler har en utrolig livscyklus. De starter som bittesmå larver (planula), der svømmer rundt, indtil de finder en sten eller skal at sætte sig fast på. Her bliver de til små polypper, der ligner små søanemoner. Når vandtemperaturen er rigtig, begynder polyppen at lave 'afsnøringer' – den deler sig i mange lag, der hver især løsriver sig og bliver til en lille ny gople (ephyra), som vokser sig stor på få måneder.

🤝 Social Adfærd

Selvom lungegoplen ikke har en hjerne, er den ikke passiv. Den bruger sine sanseorganer (rhopalia) langs kanten af klokken til at mærke lys og balance, så den ved, hvad der er op og ned. Den svømmer aktivt ved at trække musklerne i klokken sammen, hvilket gør den til en meget bedre svømmer end for eksempel vandmanden. De optræder ofte i store grupper, når strømmen og mængden af føde er gunstig.

📊 Stat Analyse

Styrke 35/100

"Lungegoplen er ikke super stærk, så den får 35 i styrke. Den har ikke mange muskler til at slå eller skubbe med."

Fart 15/100

"Lungegoplen er ikke særlig hurtig, så den får kun 15 i fart. Den flyder mest bare med strømmen."

Intelligens 5/100

"Lungegoplen er ikke særlig klog, så den får kun 5 i intelligens. Den tænker ikke så meget over tingene."

Kamuflage 65/100

"Lungegoplen er god til at gemme sig, så den får 65 i kamuflage. Den er næsten gennemsigtig i vandet, så den er svær at se."

Forsvar 50/100

"Lungegoplen er okay til at forsvare sig, så den får 50 i forsvar. Den kan godt klare lidt, men er ikke super beskyttet."

🔬 Videnskabeligt Fakta

💡

"Lungegoplen består af ca. 95% vand og har hverken hjerte, hjerne eller blod, men styres af et simpelt netværk af nerver."

⚔️ Adfærd

I en tænkt kamp ville lungegoplen ikke klare sig godt som angriber. Den har ingen tænder eller klør, og dens gift er meget svag. Dens bedste forsvar er dens størrelse og dens tykke, geléagtige krop, som gør den svær for små fisk at bide i. Den vinder ved at være for stor og sej at spise.

Særlig Egenskab
Rodmunde

🎓 Quiz

Har en lungegople en rigtig mund?

Vis svaret ›

Nej, den har tusindvis af små porer i stedet.

Hvor stor kan en lungegople blive i diameter?

Vis svaret ›

Den kan blive op til 50-60 cm bred.

Hvad gør man, hvis man rører en lungegople?

Vis svaret ›

Ingenting, den brænder normalt så svagt, at mennesker ikke mærker det.

"Hvorfor er gopler så dårlige til at fortælle vittigheder? Fordi de ikke har nogen hjerne til at huske pointen!"

😂

Kilder

Den Store Danske Naturhistorisk Museum Aarhus Havet i Danmark (Gads Forlag)