🐾
NEMDYR
Spurvefugle Sitta europaea

Spætmejse

Vægt
20-25 g
Levetid
2-4 år
Levested
Europa og Asien (Løvskov og parker)
Diæt
🥗
Status
Livskraftig (LC)

"Spætmejsen er skovens adrætte akrobat. Den er lille, men utrolig modig og genkendelig på sin blågrå ryg og sit lange, kraftige næb."

Trusselsniveau

1

📖 Naturens lille murermester

Spætmejsen har fået sit navn, fordi den 'mejsler' nødder op, præcis som en snedker. Men den kunne lige så godt hedde 'Murermejse'. Når den overtager et gammelt spættehul eller en fuglekasse, murer den indgangen til med mudder og spyt, indtil hullet passer præcis til dens krop. Det gør den for at holde fjender som egern og flagspætter ude af reden. Den er en trofast ven i haven, som ofte bliver boende det samme sted hele livet.

🌍 Levested

Spætmejsen lever i områder med gamle træer, især bøg og eg. Den findes i hele Danmark, både i store skove, små lunde, herregårdsparker og almindelige villahaver. Den er afhængig af gamle træer, fordi den finder sin føde i de dybe sprækker i barken og bygger rede i eksisterende huller.

🍖 Føde & Jagt

Dens kost er meget varieret. Om sommeren er den en effektiv jæger, der finder insekter, larver og edderkopper under barken. Om vinteren lever den primært af frø og nødder. Spætmejsen er kendt for at 'hamstre' – den gemmer nødder i barkens revner, så den har et lager til kolde tider. Den kiler en nød fast i en sprække og bruger sit næb som en mejsel til at banke hul på skallen.

❤️ Formering

Hunnen lægger typisk 6-9 hvide æg med små røde pletter i april eller maj. Reden fores med fine flager af fyrrebark eller visne blade. Det mest fascinerende er hunnens murerarbejde; hun bruger mudder til at forsegle alle sprækker i redehullet, så ungerne er trygge for rovdyr. Ungerne forlader reden efter ca. 24 dage, men bliver i nærheden af forældrene i et stykke tid derefter.

🤝 Social Adfærd

Spætmejsen er en meget aktiv og livlig fugl. Den er en standfugl, hvilket betyder at den ikke trækker sydpå om vinteren. Den er meget territorial og man hører ofte dens høje, fløjtende 'vuit-vuit-vuit' sang tidligt om foråret. Den bevæger sig i ryk på træstammerne og er den eneste fugl, der tør klatre direkte nedad uden at bruge sin hale til at holde balancen med.

📊 Stat Analyse

Styrke 15/100

"Spætmejsen er ikke den stærkeste fugl, den kan ikke løfte særlig tunge ting med sine små muskler, derfor har den kun 15 i styrke."

Fart 65/100

"Spætmejsen er ret hurtig! Den flyver fra træ til træ for at finde mad og undgå farer, så 65 i fart giver god mening."

Intelligens 75/100

"Spætmejsen er klog og kan finde mad gemt under barken på træerne. Den kan også huske, hvor den har gemt nødder, så 75 i intelligens passer godt."

Kamuflage 45/100

"Spætmejsen er god til at gemme sig, fordi dens farver hjælper den med at falde i ét med træernes bark. Den er ikke helt usynlig, men 45 i kamuflage hjælper den med at undgå at blive set af rovdyr."

Forsvar 20/100

"Spætmejsen er ikke så god til at finde mad. Den skal bruge meget tid på at lede efter mad under barken, fordi den ikke er så heldig til at finde det med det samme, så 20 i forråd er passende."

🔬 Videnskabeligt Fakta

💡

"Spætmejsens klatreevne skyldes dens ekstremt lange og kraftige bagtå, som giver den et jernhårdt greb om barken, uanset hvilken vej den vender."

⚔️ Adfærd

I en direkte kamp er spætmejsen lille, men den er ekstremt territorial. Den bruger sit 'murer-forsvar' til at sikre sit hjem. Dens primære våben er det dolkformede næb, som er skabt til at hamre igennem hårde nødder – et værktøj den ikke tøver med at vise frem, hvis andre fugle kommer for tæt på dens mad-depoter.

Særlig Egenskab
Tyngdekraft-trods

🎓 Quiz

Hvad gør spætmejsen unik når den klatrer?

Vis svaret ›

Den kan klatre med hovedet nedad.

Hvilket materiale bruger spætmejsen til at gøre sit redehul mindre?

Vis svaret ›

Mudder blandet med spyt.

Hvorfor hedder den en spætmejse?

Vis svaret ›

Fordi den 'mejsler' nødder og frø fast i barken for at hakke dem op.

"Hvorfor er spætmejsen så god til at mure? Fordi den altid har en 'mejsel' med på arbejde!"

😂

Kilder

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Naturbasen.dk Miljøstyrelsen